Bliv den, der får det umulige til at ske

Handling er den vigtigste ingrediens, når vi skal lykkes med forandringer. Også selvom vi ikke har tid eller ikke ved præcis, hvor forandringsrejsen ender. Uden handling risikerer vi nemlig at smide store muligheder væk og – stik mod vores intentioner – at medvirke til, at organisationens strategi lider skuffedøden.

Nemt at drukne i drift og brandslukning

Jeg ved udmærket, hvor svært det er at gennemføre forandringer i praksis. Som direktør og ejer af et kommunikationsbureau har jeg selv stået lige dér, hvor mine gode intentioner blev kvast i daglig drift og manglende ledelsesfokus. Hvor en vigtig forandring ”går død”, fordi ansvaret bliver lagt i de forkerte hænder, fordi krisen pludselig kradser, fordi stive interne arbejdsgange eller manglende beslutningskraft langsomt, men sikkert, kvæler gejsten.

Lederens vigtigste opgave

Forandringer er blevet hverdagskost, og det er lederens lod at handle på dem. Men vi har tabt på forhånd, hvis vi forsøger at handle på dem alene. Vores eksekveringskraft ligger nemlig ude foran vores dør – hos medarbejderne. Derfor er det afgørende, at vi får de enkelte forandringer til at give mening for medarbejderne, så de er villige til at sætte deres viden, erfaring og kompetencer i spil til fordel for organisationen.

Involver mere!

Konceptet Handlingsledelse er mit svar på, hvad du kan gøre i morgen for at engagere medarbejderne i vigtige forandringer, så I sammen kan knække de strategiske udfordringer, du står med lige nu.

Konceptet er et resultat af mit mangeårige arbejde med ledelse, forandring og motivation – med fokus på de lederkompetencer og redskaber, der ofte udgør forskellen på succes og fiasko.

3 måder at komme videre på

Vil du styrke din eksekveringskraft, så tag med på Master Class i Handlingsledelse eller book den som internt kursus til din virksomhed. En intensiv kursusdag med praksisnære redskaber og en ny tilgang til forandringsledelse.

Er du havnet i en låst, presset eller diffus situation og har brug for et nyt perspektiv? Så book mig til 1:1 ledersparring – så du kan sætte ind det helt rigtige sted.

Har du brug for en ekstern partner til at fokusere ledergruppens arbejde eller facilitere workshops og møder? Så book mig som proceskonsulent.

Vil du vide mere?

Så er du velkommen til at give mig et ring på 22634455, skrive på heidi@handlingsledelse.dk eller kigge ind på min blog og se, hvad jeg står for.

 

Konceptet Handlingsledelse

I konceptet Handlingsledelse har jeg samlet en række simple, men effektfulde proces- og ledelsesredskaber, som kan gøre det nemmere for ledere og andre frontløbere at engagere medarbejderne i forandringer og fastholde en høj eksekveringskraft.

Konceptet er fleksibelt, så du og din organisation kan kombinere jer frem til den rette værktøjskasse.

Master Class i Handlingsledelse

1 dags intensiv kursus, hvor du får et strategisk procesdesign i 5 trin inkl. praksisnære redskaber til de enkelte trin. Master Class’en er grundstenen i Handlingsledelse og ruster dig til at drive succesfulde forandringer med involvering som grundprincip. Har du erfaring som leder, vil du kunne designe og drive samskabende forandringsprocesser straks efter Master Class’en.

Se det fulde program for Master Class

Lederuddannelse

Ovenpå Master Class’en kan du lægge en eller flere af de 4 redskabsmoduler, som alle er planlagt som 1/2 dags workshops. Modulerne er særlig oplagte for virksomheder, der planlægger længere uddannelsesforløb for deres mellemledere. På redskabsmodulerne er øvelser og cases opprioriteret.

Modul 1: Strategi
Lær, hvordan du får brudt en kompleks forandring ned i mindre forandringsprojekter, skaber det strategiske landkort, du skal lede efter, og som skal vise medarbejderne, hvor I er på vej hen – og hvorfor.

Modul 2: Mindset
Lær, hvordan din lederadfærd enten trigger og tænder medarbejderne, og hvordan du ved at mestre spørgeteknikker kan praktisere en nysgerrig og åben tilgang til både forandringer og medarbejdere.

Modul 3: Facilitator
Lær, hvordan du styrer rammer, retning og dialog i en forandringsproces, og hvad det kræver at dig, hvis du skal lede fra procesniveauet og lad medarbejderne finde løsningerne.

Modul 4: Bevidst ledelse
Få en Insights Discovery profil og få endnu større forståelse for i din ”naturlige” ledelsesadfærd og de dynamikker, der opstår, når du og organisationen er under pres og forandring. Du får værktøjer til at tilpasse din kommunikation og agere bevidst i dine relationer.

Læs mere om redskabsmoduler

Forankring

Du kan udbygge Master Class og lederuddannelse med både procesledelse og 1:1 ledersparring.

Som procesleder kan jeg hjælpe med at facilitere møder og workshops undervejs i forandringsarbejdet. Det kan være særlig relevant for dig, der gerne vil deltage aktivt i udviklingen af nye løsninger, og derfor vil få en splittet og mindre effektiv rolle, hvis du både skal styre proces og løsninger.

1:1 ledersparring er oplagt, hvis du har brug for en fortrolig partner undervejs i forandringprocessen – til at bryde fastlåste situationer, kvalificere beslutninger, blive udfordret eller få inspiration til nye måder at gribe mennesker og proces an på.

Vil du vide mere?

Så er du velkommen til at give mig et ring på 22634455, skrive på heidi@handlingsledelse.dk eller kigge ind på min blog og se, hvad jeg står for.