Foredrag & oplæg

Kan bookes til lederseminarer, temadage, intern undervisning og netværksarrangementer
Et friskt pust

Foredrag

Book mig til et foredrag eller som oplægsholder på lederseminarer, temadage eller netværksmøder. Mit udgangspunkt er involvering og handling som succesparametre i forandringsarbejdet – og det vil skinne igennem. Men vinklen tilpasser vi sammen – præcis til den virkelighed, I står i.

Hvorfor driller forandringer?

Få indblik i de 5 klassiske faldgruber, som forskningen peger på, og gå hjem med inspiration og værktøjer til, hvordan du navigere uden om – og hvad det kræver af dig som leder.

Udbytte: En større forståelse for, hvorfor forandringer driller, og hvorfor succes ofte handler om måden, du griber det hele an på, snarere end at have en god plan. Jeg giver mit bud på, hvordan du kan invitere medarbejderne ind i forandringsarbejdet – uden at miste styringen.

Målgruppe: Oplæg på lederseminarer, temadage, intern undervisning og netværksarrangementer.

Fra mål- til formåldrevne forandringer

Forandringer er efterhånden så komplekse, at vi ikke længere kan planlægge processen fra A-Z. Derfor skal vi være knivskarpe på formålet med forandringen. Jeg giver mit bud på, hvordan du kan integrere formålstænkning i forandringsledelse – og hvordan et formål kan blive en gevinst i forhold til at skabe løsninger, der virker i virkeligheden.

Udbytte: Bliv introduceret til, hvordan hjernen fungerer, og få indblik i, hvordan du i forandringsprocesser kan vække medarbejdernes ejerskab og engagement – og undgå at trigge modstanden. Har vi styr på forandringens formål, står vi langt bedre, når vi skal “sælge” forandringer og prioritere ressourcer og indsatser i en travl hverdag.

Målgruppe: Oplæg på lederseminarer, temadage, intern undervisning og netværksarrangementer.

Book et foredrag

For netværk, ledergrupper og personalegrupper, så kontakte mig på +45 22634455 eller heidi@handlingsledelse.dk.

Book foredrag

Et foredrag varer typisk 1-1,5 time, men kan skaleres op til 2-4 timer, hvis der skal være plads til dialog, refleksion og øvelser.

Kontakt

Er du booke et foredrag eller drøfte muligheder i forhold til et konkret arrangement, er du velkomme til at kontakte mig på 22634455. Du kan også sende mig en mail.

Master Class i Handlingsledelse

Dygtige ledere er nysgerrige ledere. Denne Master Class er for de nysgerrige! Kom med og lær, hvordan du arbejder med strategisk involvering – uden at miste styringen. Du går hjem med en ny tilgang til forandringsledelse og en brugbar værktøjskasse.

Referencer

”Jeg kan klart anbefale Heidi Friis som både oplægsholder og proceskonsulent. Hun har en stærk formidlingsevne, hvor hun gennem jordnære og forståelige eksempler giver sin viden videre. Samtidigt evner hun både at inddrage og udfordre kursusdeltagerne i en velafbalanceret respekt for deres personlige grænser kombineret med en kobling af teori og praksis.”

Maybritt Larsson
Institutionsleder, Barnets Hus Amerikavej

”Samarbejdet med Heidi var utrolig let og gav meget værdi. Jeg oplevede Heidis store faglige tyngde i forberedelsen, og selve workshoppen kørte bare! Som oplægsholder har Heidi stor gennemslagskraft og er samtidig lydhør overfor gruppen. Det er en kunst.” (Om workshop i offentligt ledernetværk)

Nanna Munk
Partner i FLOK

”Heidis Friis’ foredrag om handlingsledelse blev leveret interessant og levende. Budskabet, om at se muligheder i stedet for forhindringer og om at være på bølgelængde med sine medarbejdere, er ikke ny viden, men Heidi’s fortolkning blev serveret med masser af nye vinkler og metoder, som var nemme at relatere og overføre til egen ledelsespraksis. I oplægget kommer Heidi omkring medarbejdertyper, medindflydelse, motivation, rammesætning, det åbne mindset, strategisk procesdesign og meget, meget mere. Vi fik masser af tips og tricks og gode modeller. Heidi inddrager tilhørerne på en veloplagt og interesseret måde, og hun kommer over scenekanten som værende dybt professionel og klar i spyttet.”

Ellen Iuel
Daginstitutionsleder, Slagelse Kommune