Den organisatoriske virkelighed er fyldt med vilde problemer (”wicked problems”), som er så komplekse, sammenfiltrede og ukendte, at de ikke lader sig løse med traditionelle og lineære ledelsestilgange. Snarere forudsætter de en eksperimenterede tilgang, hvor fokus er at afprøve muligheder, lære hurtigt og fejle billigt. Læs med her og bliv klogere på, hvad vilde problemer er, og hvordan du spotter – og håndterer dem.
Kender du det? I din organisation, din afdeling eller dit team har I et problem, I aldrig er stødt på før. I kan ikke rigtigt blive enige om, hvordan I skal angribe det, og I ser ikke nogle umiddelbare løsninger forude. Svarene udebliver, mens I samtidig konstaterer, at I heller ikke kan trække på tidligere erfaringer.
Skaber ovenstående genklang, er mit bud, at du som leder har stået midt i et såkaldt vildt problem.
Forskellen på ordinære og vilde problemer
Lettere forsimplet jonglerer man i ledelseslitteraturen mellem ordinære problemer på den ene side og vilde problemer på den anden. Så lad os starte med forskellen. Ordinære problemer omhandler noget, du som leder har prøvet før. Det gør dem ikke nødvendigvis nemme at håndtere, men du har viden, kompetencerne og ofte allerede afprøvede løsninger, du kan trække på. Måske skal din organisation igennem endnu en sparerøvelse, hvor du også i din afdeling skal opsige x-antal medarbejdere – og du kan nu trække på tidligere erfaringer og kendte løsningsmodeller. Når det kommer til de ordinære problemer vil den traditionelle, lineære ledelsesstil med planlægning, udførsel og opfølgning ofte vise sig effektfuld, fordi løsningerne kan ”beregnes” og styres.
Vilde problemer derimod er kendetegnet ved en langt større kompleksitet. Det er typisk større og mere uhåndgribelige problemer, du aldrig har stået overfor eller midt i før som leder. Ofte er de sammenfiltrede med andre problemer. Forsøger du at løse dem i din afdeling, kan det skabe nye problemer andre steder i organisationen. Løsningerne på de vilde problemer kan ikke ”regnes” ud på forhånd, og der findes sjældent svar, som er entydigt rigtige eller entydigt forkerte. Ofte vil du møde de vilde problemer i forbindelse med større strategirelaterede problemstillinger. Det kan fx være organisationen, som i kølvandet på Coronaen har besluttet at trække produktionen hjem. Men hvor skal man starte? Hvad betyder det for rekrutteringen? Lagerplads? Driftsomkostningerne? Det kan også være organisationen, som måske pga. udefrakommende faktorer nu skal sætte ekstra turbo på digitaliseringen af kerneforretningen, den grønne omstilling osv.
Ja, de vilde problemer står i kø!
Spot de vilde problemer – og angrib dem eksperimenterende
Som du sikkert for længst har regnet ud, kommer den traditionelle, lineære ledelsestilgang til kort, når det gælder arbejdet med de vilde problemer, hvor løsningerne ikke ligger til højrebenet. Snarere kræver de en eksperimentende ledelsesstil, hvor man i små bidder ”arbejder sig ind” i problemstillingen.
Humlen ift. de vilde problemer er, at man iterativt, altså i såkaldte ”sprints”, løbende må afprøve små løsninger og hypoteser, så man hele tiden baner vejen for læring og udvikling. Det handler om at lære hurtigt og fejle billigt, om at forkaste det, som ikke virker, og om gå videre med dét, som gør. Sagt på en anden måde: Kun ved at eksperimentere løsninger frem, er det muligt at reducere kompleksitet og risici – og gøre de vilde problemer mindre vilde!
Savner du fremdrift i arbejdet med en større udfordring (problem) i din organisation, afdeling eller team, kan det således være en god idé at overveje, om du i virkeligheden er i færd med at behandle et vildt problem, som var det et ordinært? Kan du svare ”ja” til et eller flere af nedenstående spørgsmål, er der højst sandsynligt tale om et vildt problem, og derfor anbefaler jeg, at du skruer op for den eksperimenterende ledelsesstil – og ned for den lineære tænkning.
- Er det vanskeligt for dig at definere problemet endeligt, og kan der være tale om flertydige, uklare og måske endda modsatrettede løsninger?
- Er der tale om et unikt problem, som I aldrig har stået overfor før?
- Er problemet et symptom på et andet problem, sammenfiltret med andre problemer eller katalysator for nye?
- Har du svært ved at vurdere, om løsningerne, I kommer frem til, er gode eller dårlige? Sande eller falske?
- Har du svært ved at vurdere, hvordan løsninger, I kommer frem til, vil påvirke resten af organisationen?
3 grundprincipper i eksperimenterende ledelse
De fleste ledere er skolet i den mere traditionelle ledelsesstil (planlægning, gennemførsel og opfølgning), mens de ofte er mindre trænede i den eksperimenterende, som kun bliver vigtigere i en organisatorisk kontekst med øget kompleksitet, forandringspres og et konstant flow af vilde problemer.
Her kommer derfor 3 bud på grundprincipper, som kan hjælpe dig på vej med eksperimenterende ledelse og samtidig være modvægt til den helt naturlige trang til selv at ville regne ”løsningerne” ud.
1. Dyrk problemet – ikke svar og løsning
Hold fokus på problemet, insister på at forstå det indgående og slut fred med, at du ikke har svaret eller løsningen parat på forhånd. Det skal eksperimenteres frem! Når du fokuserer på det konkrete problem, som skal løses i forhold til en given målgruppe, fastholder du både din og medarbejdernes fokus på den værdi, I ønsker at skabe – og dermed på de muligheder og løsninger, der får jer til at agere på det, I gerne vil have mere af, fremfor det I prøver at undgå.
2. Se vilde problemer som en holdsport
Mangfoldighed kan være bøvlet, men det er også den bedste driver, når vi skal nytænke og eksperimentere. Så sørg for at involvere og invitere de rette mennesker ind i løsningsarbejdet, interne såvel som eksterne. Forskellige fagligheder, tanker og perspektiver kan give overraskende gennembrud – og kun i fællesskab kan man gøre vilde problemer mindre vilde.
3. Fejl er ikke lig fiasko – men katalysator for læring og udvikling
At eksperimentere og arbejde iterativt vil helt automatisk resultere i fejl – og det er okay! Det vigtigste er, at fejl bliver omsat til læring, og at det sker hurtigt og løbende, så de bliver billige at lave, mens alle samtidig bliver klogere undervejs. Når vi har med eksperimenterende ledelse og nytænkning at gøre, er fejl ikke den store fjende. Den egentlige fjende er, at man ender med at fejle langvarigt og dyrt – eksempelvis ved at skabe nye produkter eller koncepter, der snarere leder efter en kunde frem for at dække et behov i markedet.
Brug for mere viden og inspiration?
Har du lyst til endnu mere viden om, hvordan du med eksperimenterende ledelse kan skabe fremdrift i en organisatorisk verden med konstante forandringer, skiftende omstændigheder, højt tempo og et konstant flow af vilde problemer? Så er du meget velkommen til at kontakte mig på heidi@handlingsledelse.dk eller til at ringe til mig på 22634455.
Du kan også tage et kig på mine kurser, som er fyldt med praksisnær viden og konkrete værktøjer målrettet din hverdag som leder.
